Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med forældre prioriterer vi højt

Samarbejde med forældre

Når et barn har fået plads, sendes der et velkomst brev til forældrene. Her står lidt om, hvem der skal være barnets kontaktpædagog og lidt om det at starte i vuggestue. Ligeledes vil der være en invitation til et opstartsmøde.

En god start i vuggestuen kræver et tæt samarbejde mellem forældre og pædagogen. På denne måde kan barnet støttes og hjælpes til en tryg og god start. Efter 3-4 måneder holdes der et opfølgningsmøde. Her tales der om start og det videre forløb aftales.

Gennem hele den tid barnet er i vuggestuen, vil der være et tæt samarbejde forældre og personale imellem. Dagligt fortæller vi gerne lidt om barnets dag, søvn ,spisning m.m. Vi opfordrer til dialog og som forældre er man altid velkommen til at være i vuggestuen.