Fysiske rammer der inspirerer
Gode fysiske rammer. Vores Gårdhave legeplads er en lille oase med plads til forskellige udfordringer sansemæssigt og motorisk.
Vi arbejder med små læringsmiljøer for børnene såvel indenfor som udenfor.
Haletudserne og Åkanderne er navne på de 2 stuer, som børnene er fordelt på.
Vi har et kreativt rum, samt et stort kælderrum med god plads til lege og forskellige udfordringer.
Leg, læring, fordybelse og udforskning er nøglen til gode læringsmiljøer
Der er lyse lokaler og der er vinduer ud til legepladsen. Garderoben er stor og det betyder, at der er plads til, at børnene kan sidde på gulvet og guides til at tage tøj af og på.
Garderoben kan også inddrages til læringsrum.
Stuerne er store og lyse. Stuernes indretning er fleksibel. Vi indretter med udgangspunkt i, hvad der optager børnene, således at der bliver små legemiljøer og små ”spisegrupper”
I kælderen har vi et stort legerum. Her er der plads til motoriske udfoldelser, yoga og andet spændende.
Udeliv med mulighed for læring og udvikling
Legepladsen er indrettet til vuggestuebørn. Der er et stort område med sandkasse, og en stor gynge. Der er plads til, at vi kan spise ude ved borde.
Vi har et fint klatretårn, hvor der kan leges.
Forskelligt underlag, såsom sand, græs, asfalt og fliser er med til at udfordre og udvikle børnenes motorik.
Krydderurter af forskellig slags er plantet i kasser og dem kan vi smage og lugte til.
Vi har forskelligt legetøj, scootere og løbecykler, der passer til børnenes alder.
Vi benytter byens mange rum. Gåture til biblioteket, skaterbanen, rundt i byen og ned til vandet. Der er mange oplevelser og læring i uderummet.