Trivselsevaluering 2 gange årligt
En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt. Der gennemføres trivselsevaluering 2 gange årligt. Samarbejde med forældre er afgørende i forhold til et barns trivsel. Det er forældrene, der kender barnet bedst.
Samarbejde med forældre om trivselsevaluering
Forældre orienteres om, at der gennemføres trivselsevaluering og inddrages hvis evalueringen giver anledning til ekstra opmærksomhed eller bekymring i forhold til barnets trivsel. I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
Læs mere om opsporingsmodellen på Aalborg Kommunes hjemmeside